Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Søvn

I Børnestien sover børn mellem 0-2 år i barnevogn eller krybbe ude i vores sovegård. Der er alarmer i gården og ind til stuer, så vi kan høre hvis et barn er vågen. Vi tjekker også børnene løbende.

Når barnet er fyldt 2 år, må vi ikke længere spænde dem fast i krybben eller barnevognen, og barnet skal derfor indenfor og sove. Vi har små senge, som børnene sover i. Alle børn må medbringe sut og puttedyr, eller hvad der gør at de får en tryg søvn.

Vi tilgodeser alle børns behov for søvn, da det er en vigtig del af børns udvikling og trivsel. Børns søvnbehov og rytme kan være forskellige og vi tager højde og hensyn til dette. Det betyder, at vi vægter børnenes behov for søvn højt og vi ikke vækker børn. Der kan være særlige omstændigheder, hvor vi indgår i en dialog med forældrene om dette, men som udgangspunkt lader vi børn sove - netop grundet udvikling, læring og trivsel - og vi ved, hvor vigtig søvnen er for at barnet fungerer bedst mulig i dagtilbuddet.

Når børn starter i børnehaven kan de fortsat have brug for at sove/hvile. Dette tilbyder vi også og i samarbejde med forældre aftaler vi hvad behovet er. Vi vil altid tilbyde et barn, som virker meget træt, muligheden for at sove eller hvile med en bog.